Åh, hvor jeg savner Vesterdal. Det har været en dejlig efterårsferie, ingen tvivl om det, har fået set mine venner her fra københavn og har også fået set nogle af dem fra skolen. Det står bare sådan til, at intet slår VE....
Savner først og fremmest alle de dejlige børn der gør det hele så fantastisk, dernæst savner jeg også lærerne. Ja, selv dagsrytmen - selvom den indebærer at stå op kl. kvart i 7 - savner jeg. Det eneste jeg har nydt at være på afstand fra, er maden. Åh, den berømte klistermad... Det er jo ikke fordi det ikke kan spises, det er bare meget... dansk... og sådan tungt i det, så efter 8 uger (40 hverdage) får man lidt nok af det. Men på den anden side, hvad skulle vi ellers brokke os over? Et eller andet skal det jo være, og jeg må nok indse at det er noget af et luksusproblem at brokke sig over at få for meget dansk mad. Luksusbørn.
Savner først og fremmest alle de dejlige børn der gør det hele så fantastisk, dernæst savner jeg også lærerne. Ja, selv dagsrytmen - selvom den indebærer at stå op kl. kvart i 7 - savner jeg. Det eneste jeg har nydt at være på afstand fra, er maden. Åh, den berømte klistermad... Det er jo ikke fordi det ikke kan spises, det er bare meget... dansk... og sådan tungt i det, så efter 8 uger (40 hverdage) får man lidt nok af det. Men på den anden side, hvad skulle vi ellers brokke os over? Et eller andet skal det jo være, og jeg må nok indse at det er noget af et luksusproblem at brokke sig over at få for meget dansk mad. Luksusbørn.
 |
| billedet + agurk, tomat og grøn salat = klistermad |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar